typ

I substantiv

1. type, slags, kategori af genstande, individer eller fænomener med fælles, bestemte kendetegn/egenskaber

2. person, figur (kan være nedsættende)

Jävla typ!

Lortefyr!

Sonja är inte min typ!

S. er ikke min kop te, jeg bryder mig ikke særligt om S.!

3. type (grafisk term)

blodtyp; gåpåartyp; prototyp

blodtype; stræber; prototype

Hon/han är en typ för sig

Hun/han er noget for sig, ikke som almindelige mennesker

II adverbium

1. omtrent, næsten (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)

Typ ingen förstod frågan

Næsten ingen forstod spørgsmålet

2. fx (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)

Vi har många tyska viner typ Riesling på hyllan

Vi har mange slags tyske vine fx en Riesling (i vores forretning)

3. ligesom, altså (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)

Kristin och Karl är typ ihop för dom är kära

K. og K. er altså sammen, fordi de er forelsket